MATERIALER

    

VAKUUM BONDED ALUMINA

VAKUUM BONDED er en metode til fastgørelse af alumina keramik. Keramikken monteres på en film der efterfølgende ovnhærdes under vakuum. Herved opnås en ekseptionel god vedhæftning der dels sikrer fastgørelsen og dels øger styrken mod stress og slagpåvirkninger. Alumina keramik har en hårdhed på 1500-1800 vickers og er noget af det mest slidstærke på markedet. Og fastgjort med VACUUM BONDED metoden får du også en sikker konstruktion der holder. 

   

TUNGSTEN CARBIDE

Sinteret tungsten karbid repræsenterer med en vickers hårdhed på over 2300 det mest slidstærke mateiale. Materialet kan dels loddes fast på overfladen eller fastgøres med aerotech bonding metoden. Ud over en overlegen slidstyrke er materialet også godt mod slag og kan samtidig klare temperaturer over 800 grader. Således er tungsten særdeles velegnet i de fleste applikationer med en høj grad af slid  - men da tungsten er forholdsvist bekosteligt bruges det oftest kun i applikationer hvor andre materialer ikke slår til.  

 

HARDFACE PLADE

Hardface plade består af en bundplade i almindelig st. 37 med en påsvejst overflade. Den påsvejste overflade har et højt indhold af kromkarbider der med en vickers hårdhed på ca. 1200 er særdeles slidstærke. Hardface pladen er forholdsvis nem at arbejde med. Den kan valses, bukkes og skæres med plasma. Herudover betyder stålbagpladen også at det er nemt at svejse i. ABRATEK har hardface plader på lager og eget plasmaskærer anlæg i værkstedet. På den måde kan vi imødekomme de fleste krav om hurtige leverancer.  

   

TERMISK SPRØJTNING

ABRATEK anvender termisk sprøjtning til at påføre emner en slidstærk overflade. Vores værksted har udstyr til sprøjtning med både højhastighed og lysbue. Hos ABRATEK laver vi typisk NiCr overflader eller overflader med tungsten karbid. Herved opnås en overflade der kan tåle en meget høj grad af abrasivt og erosivt slid. Samtidig er coatningen korrosionsfast og varmebestandig.

   
   

NON STICK COATING

Vi introducerer nu ”Non stick” coating fra Sulzer Metco. Er der problemer med materiale ophobning og for høj friktion, kan denne coating afhjælpe de fleste problemer på dette område. Kontakt os for en test.


 

Novagraf A/S